Far er ked af det....

Fordi det usleste af alt usselt er åbenbart ikke usselt nok.....

I skolen lærte jeg at kontrol-tjekke alting baglæns.

Nogle gange, dukker der lige små ting op i regnestykket, man ikke havde regnet med, og så ser tabellen helt anderledes ud.

Men der er visse kontrolberegninger, man nogen gange gerne havde været foruden.

Små hændelser, små pip fra en lille fortidsfugl, der nøjagtigt lige som i Greven Af Monte Christo, peger på hændelserne, og lader deres indbyrdes sammenhæng kaste lys over hvad pokker der skete.

Fordi....
Hvorfor skete det og det?
Og hvordan kan det være at det lige skete der og på det tidspunkt?
Og hvorfor viste det tidspunkt sig at være lige præcis det tidspunkt, af alle mulige tidspunkter?
- når det nu angiveligt skulle have været præcis IKKE det tidspunkt, (jf hvad der blev sagt)
Hvad får et menneske til at finde på at gøre sådan og sådan?
Hvor blev de og de ting egentlig af, lige præcis dén dag ?
 Og hvorfor var det lige præcis dén dag, de og de ting, på mystisk vis var væk?
Mon de havnede sammen med den der anden ting ?
Og hvordan kan det være, at lige netop dén dag var SÅ anderledes end alle andre siden?
- eller før, for den sags skyld.
Kan et menneske virkelig være SÅ vanvittigt ?
Hvad kan i så fald få et menneske til at gøre noget SÅ vanvittigt?
- og på så kold og kynisk en måde....
Hvilken grusom oplevelse har fået et menneske til at være sådan?
Hvilket traume får et menneske til at anvende sin udspekulerethed på lige netop dén måde?
og tillige netop dét formål.....

Alt sammen en meget underlig perlekæde af hændelser, der alle sammen leder tilbage til en kommentar, i en samtale på Messenger. Noget med hvad det vil sige at være skruk.

Jeg må bare sige, at jeg er imponeret.
Og taknemmelig for, at jeg ikke er dén person. For hvor måtte jeg da, i givet fald, have det forfærdeligt med mig selv.

Jow jow. Det handler om at skabe sin egen virkelighed, skal jeg da godt nok lige love for.


Normalt ville jeg nok kunne holde foredrag i flere timer, om emnet, men her vil jeg fatte mig i så meget korthed, at jeg garanterer alle kan være med.

for......

Hvad i himlens navn er du for et menneske ? ? ?
Hvordan skaber man sådan nogen som dig ? ? ?
Jeg troede kun at det var i Stephen Kings bøger, man kunne opleve den slags.

wow.....
Jeg husker at jeg grinte meget, da jeg hørte min fætter bruge vendingen "skruk i kysen".
Det gør jeg ikke mere.....